Share
Preview
 
 
 

Aarhus, fredag den 5. februar 2021

Hej

Hvis du ikke kendte GameStop-aktien før, gør du det formentlig nu. Ultimo januar lykkedes det nogle løst organiserede private investorgrupper at skabe panik i både aktien og på de globale finansmarkeder.

Flere hedgefonde havde spekuleret i kursfald ved at sælge aktien short. Købsbølger fra investorgrupperne pressede i stedet kursen op. Det tvang hedgefondene til at lukke deres shortpositioner for at undgå store tab. For at lukke deres positioner skal de købe aktierne tilbage. Det skaber en selvforstærkende effekt med yderligere købspres - også kaldet et short squeeze”.

Alene i år var aktien på et tidspunkt steget med over 1.700%. Siden er den faldet med næsten -80% fra toppunktet, da investorgruppen kastede deres kærlighed over på et forsøg på at påvirke sølvprisen.

Historien omkring GameStop-aktien og andre aktier, hvor disse investorgrupper kunne presse dele af den etablerede finansverden, udløste uro på verdensplan.

Mange investorer frygtede at tab ét sted i systemet, ville lede til tvangslukninger andre steder og dermed starte en kaskade af ukontrollerede begivenheder. Markedsaktørerne samt diverse finansmedier besindede sig dog efterfølgende, da det viste sig, at frygten var ganske ubegrundet.

Nervøsiteten må vurderes at være meget stor, når så lille en begivenhed kan påvirke markederne i det omfang.

Et billede siger mere end 1.000 ord, og nedenstående grafik viser niveauet for VIX-indekset (y-aksen) sammenholdt med alle tilbagefald på op til -5% fra et tidligere toppunkt i det amerikanske S&P 500-indeks (x-aksen). Det vil sige perioder med relativ ro på markedet. Data dækker en periode på over 30 år. Forklaring følger under grafikken.



VIX-indekset er et udtryk for markedsdeltagernes forventninger til den fremtidige volatilitet. Indekset stiger, når forventningen er, at der vil være større udsving i den nære fremtid. Indekset falder tilsvarende, når det modsatte er tilfældet.

For det meste er VIX-niveauet relativt lavt og har befundet sig på et gennemsnitsniveau på 20 siden 1990. I grafen ligger 80% af data under dette tal. Den 27. januar 2021 var S&P 500 faldet med -2,7% fra det seneste toppunkt. En begivenhed der næppe bør tiltrække sig megen opmærksomhed. I stedet var det akkompagneret af et historisk højt VIX-niveau på 37,2 illustreret med den større blå prik. En masse investorer havde panikket og solgt ud af deres risikoaktiver.

Begivenheden er (igen) en god påmindelse om altid at have de langsigtede briller på. VIX-niveauet stiger og falder over tid. Uro og volatilitet kommer og går på de finansielle markeder. Imens er aktier, som samlet gruppe, til gengæld steget i værdi år efter år, i takt med, at selskaberne har øget deres indtjening.

Jo længere tid man er investeret, jo større er sandsynligheden for at opnå succes med ens investeringer.

NY ARTIKEL: FORSTÅ DINE INDEKSINVESTERINGER
Indeksinvesteringer oplever stærkt stigende popularitet og med god grund: En simpel investeringsmetode med lave omkostninger, hvor målet er at følge markedsafkastet.

I virkelighedens verden er der dog mange og vigtige nuancer at forholde sig
til.
For eksempel valget af ETF-udbyder, det underliggende indeks der investeres i samt flere aktive valg, som de færreste investorer umiddelbart er bekendt med.

Rådgiveren for investeringsforeningen Falcons Invest, Falcon Fondsmæglerselskab, har netop udarbejdet en artikel om emnet, hvor du kan blive klogere på, hvad du skal være opmærksom på ved indeksinvesteringer.

Klik på billedet for at læse artiklen
MÅNEDSRAPPORTER FOR JANUAR 2021

Efter en god start på det nye år gik der panik i markedet ultimo januar, og de fleste ledende aktieindeks gik fra plus til, at ende måneden i minus.

Alle Falcons fonde leverede afkast på niveau med de respektive sammenligningsindeks med undtagelse af Falcon Danske Aktier Momentum, der blev ramt af et udsalg i de store danske aktier. Fonden sluttede januar 2021 1,6%-point efter sammenligningsindekset.


Månedsrapporterne kan læses her:


Mere information om fondene, pro anno afkast og forskellene: klik her. Der er tale om aktive strategier, hvilket indebærer, at afkastet kan afvige væsentligt fra markedet - i begge retninger.

WEBINAR OM FALCON INVEST
Deltag i et af vores webinars, hvor du kan høre om vores fem fonde, hvorfor man skal supplere sin portefølje med momentum-aktier samt de andre fordele, du kan få hos os.

Webinaret varer 30 minutter, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål. Vi har en række webinars i kalenderen. Klik på billedet herunder for at se datoer og tider.

Deltag i et webinar

Har du spørgsmål eller kommentarer, så svar blot på mailen her eller ring direkte til mig på 23 64 79 28.

Bedste hilsener

Morten Trebbien
Partner i Falcon Fondsmæglerselskab A/S &
Medinvestor i alle Falcon Invest fondene
www.falconinvest.dk

Følg Falcon Invest: Facebook, LinkedIn

Email Marketing by ActiveCampaign