Der tales meget om indeksinvesteringer og ETF’er (Exchange Traded Funds) i disse år, og populariteten er stærkt stigende. Et vigtigt aspekt af investering er, at man forstår det, man investerer i. Indeksinvestering er ingen undtagelse. Eftersom flere investerer i denne type investeringsfonde, er der også behov for investoruddannelse.
Indeksinvestering reduceres ofte til, at der er tale om simple investeringer med lave omkostninger, hvor målet er at følge markedsafkastet. I virkelighedens verden er der dog mange og vigtige nuancer at forholde sig til. For eksempel valget af ETF-udbyder, det underliggende indeks, der investeres i samt viden om, at investering via ETF’er er en aktiv investeringsstrategi med en passiv kapitalforvalter.
Det kan du læse mere om i denne artikel.
Indeksinvesteringer og ETF’er (i det følgende under ét benævnt ETF’er) beskrives ofte med tre simple karakteristika:
For de fleste investorer kan det være en rigtig god idé at have en eller flere ETF’er i porteføljen. For at få det optimale afkast ud af sin investeringsstrategi skal man tage hensyn til følgende forhold, som strider imod ovennævnte karakteristika:
Morgan Stanley Capital International Inc. (MSCI) er et amerikansk selskab, der dagligt udgiver opdaterede kursdata på ca. 160.000 forskellige aktie- og obligationsindeks, hvis sammensætning er defineret af selskabet selv. Mange af disse indeks afspejler værdipapirporteføljer, der er relevante for den almindelige investor at investere i.
En række store finansvirksomheder så som BlackRock, der blandt andet udbyder de kendte iShares ETF’er, har derfor købt rettighederne til at anvende udvalgte MSCI-indeks. Indekssammensætningerne anvendes som en ”opskrift” på sammensætningen af aktieporteføljerne i deres egne investeringsfonde.
Langt de fleste indeks er markedsværdivægtede, hvilket betyder, at mængden af aktier i indekset er vægtet efter selskabernes markedsværdi. Tankegangen er, at selskaber med en høj markedsværdi har større betydning for økonomien end selskaber med lille markedsværdi. En ændring i aktiekursen på X% på en værdifuld aktie vil således have en større effekt på indeksudviklingen end en tilsvarende ændring af kursen på aktierne i et mindre selskab. Indeksene er derfor ofte ”toptunge” med høj vægt til de største selskaber.
De findes mange indeksudbydere ud over MSCI, og de anvender andre indeks til at dække samme investeringsområde. Vanguard bruger eksempelvis primært indeks defineret af FTSE Russell, og State Street Global Advisors bruger primært indeks defineret af Standard & Poors.
Disse indeks er defineret forskelligt, og hvis man ønsker at investere i en ETF, der afspejler globale aktier, vil afkastet derfor være forskelligt, afhængigt af om man investerer i BlackRocks iShares globale ETF, Vanguards globale ETF eller State Street SPDRs globale ETF.
Hvilken ETF der er bedst egnet vil derfor altid kræve, at investor udarbejder en nærmere analyse af den. Det er ikke nok at købe en ETF, fordi den er passivt forvaltet.
Et eksempel på, hvordan globale ETF’er har forskellige afkast, kan ses ved at sammenligne SPDR® MSCI ACWI IMI UCITS ETF med SPDR® MSCI ACWI UCITS ETF. De kommer fra samme udbyder, har samme omkostningsprocent og investerer begge i både udviklede og vækstlande.
Førstnævnte har dog et ”IMI” i navnet. “IMI” betyder ”Investable Markets Index”, og dette indeks søger mod de mere likvide dele af aktiemarkederne. Denne portefølje har derfor færre aktier end sidstnævnte. Det giver nogle små forskelle i aktie, lande og sektorvægte.
Over de seneste 5 år er forskellen i afkastet mellem de to ETF’er på næsten 0,4% pro anno svarende til ca. 30.000 kr. i pr. investeret million. For den prisbevidste og omkostningsfokuserede indeksinvestor har det derfor ikke været irrelevant, hvilket underliggende indeks, der blev investeret efter.
Ovennævnte viser, at valget af ETF’er ikke er en nem og passiv beslutning, men derimod et aktivt valg. Som indeksinvestor er det ikke altid, man ved hvilke aktive valg, der træffes fra indeksudbyderens side, medmindre man har sat sig ind i det. Et eksempel er, at definitionen af et indeks ikke er en objektiv sandhed, men en subjektiv beslutning.
Det kan illustreres med, hvordan Tesla og Google er blevet inkluderet i det amerikanske Standard & Poor 500 indeks (S&P 500). Reglen for en inklusion i S&P 500 er, at en virksomheds aktier skal være likvide, dets værdi skal være mindst 9,8 mia. USD, og det seneste kvartalsregnskab og summen af de seneste 4 kvartalsregnskaber skal vise overskud.
På trods af, at Tesla opfyldte disse kriterier i efteråret 2020, blev selskabet alligevel ikke inkluderet i S&P 500 indekset. Årsagen var, at den besluttende komité ikke fandt overskuddene af tilstrækkelig høj kvalitet, da en væsentlig indtægtskilde for Tesla er salg af CO2 kreditter til andre bilfabrikker, der modsat Tesla sælger benzin- og dieselbiler. Tesla blev først inkluderet et kvartal senere.
Google’s inkludering i S&P 500 blev ligeledes udskudt fra 2004 til 2006 af subjektive årsager. S&P komitéen mente, at aktien var steget for meget og derfor risikerede at falde igen. Google havde en markedsværdi på 106 mia. USD på inkluderingstidspunktet. Tesla havde en markedsværdi på ca. 600 mia. USD, da aktien blev inkluderet i S&P 500.
Tesla har dog været inkluderet i MSCI World siden august 2013, hvilket betyder, at nogen indeksinvestorer har fået glæde af Teslas kursstigning på over 2.000%, mens andre indeksinvestorer ikke har.
Både Tesla og Google har været to fantastisk gode aktier at være investeret i igennem de sidste mange år, men mange indeksinvestorer har som følge af ovennævnte regler først investeret i dem meget sent i forhold til, hvornår de store kursstigninger er sket.
Indeksinvestering er derfor en aktiv investeringsstrategi med en passiv kapitalforvalter.
I forhold til de muligheder investorer har i dag for at få forvaltet deres penge, findes der nu både såkaldte robotrådgivere med automatiserede investeringer via ETF’er samt kapitalforvaltere, der også sammensætter kundernes porteføljer via ETF’er. Løsningerne sælges ofte som passive investeringer, men fælles for dem er, at der træffes aktive valg.
En ægte passiv investering i globale aktier vil være en ETF, der køber så mange aktier som muligt på globalt plan og vægter dem ud fra deres markedsværdi. Det kan for eksempel være en ETF, der følger et MSCI All Country-indeks. For alle løsninger, der afviger fra dette, er der tale om aktive investeringsløsninger. Det er blot ikke altid investor er opmærksom på dette.
Herunder ses der et eksempel på sammensætningen hos en dansk kapitalforvalter for en portefølje bestående af 100% aktiebaserede ETF’er relativt til den ægte passive løsning.
Blandt de aktive valg der er taget kan det ses, at europæiske aktier for eksempel har en dobbelt så høj vægtning end de europæiske aktiers markedsværdivægt i kundernes investeringsporteføljer. Amerikanske aktier er til gengæld undervægtet med næsten 1/3 i forhold til markedsværdien, og Stillehavsområdet er undervægtet med ca. 2/3 i forhold til markedsværdien.
De mange afvigelser er aktive valg, som forvalteren har taget på investors vegne, og det kan lede til enten et bedre eller dårligere afkast end den ægte passive investering. Her er det vigtigt, at man som kunde beder forvalteren om at forklare baggrunden for forskellene, og at måle porteføljeudviklingen relativt til et sammenligningsindeks. På den måde får man det fulde overblik over det merafkast, som forvalteren forsøger at skabe via den aktive investeringsstrategi med passivt forvaltede ETF’er.
Vi har ovenfor beskrevet, hvorfor investering via ETF’er er en aktiv investeringsstrategi med en passiv kapitalforvalter, da man står overfor en lang række valg som følge af ETF’ernes karakteristika:
Investering er et håndværk ligesom så meget andet: Man er ikke født med en viden om investering i sit DNA, og man bliver derfor nødt til at sætte sig ind i investering på den ene eller på den anden måde, hvis man gerne vil lave gode investeringer. Alternativt rådføre sig med eksperter, enten i sin omgangskreds eller hos sin bank eller andre virksomheder, der yder investeringsrådgivning.
Hvis du gerne vil vide mere om ETF-investering, kan du spørge Falcon. Hos os koster det ikke noget at få et godt råd.
Oplysningerne i dette materiale er udarbejdet til brug for orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge ejerandele i virksomheder og værdipapirer omtalt i materialet, i Falcon Invest eller andre værdipapirer, ligesom de ikke kan betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i dette materiale.